Det er let at beslutte, at kontoret eller caféen skal have en maskine, der laver is selv. Det svære kommer bagefter, når den skal stå et sted. En maskine, der fylder vand på af sig selv, er ikke et apparat man sætter i en stikkontakt — den er en installation, og den har tre krav, som skal være opfyldt samtidig.
Kort om artiklen: Du får de tre tilslutninger, kravene til hver af dem, de fem fejl der oftest opdages for sent, og en rækkefølge, der ikke skal laves om.
De tre tilslutninger
Ingen af dem kan springes over, og de kan ikke erstatte hinanden:
Koldt vand. En hane med stopventil, så der kan lukkes for vandet ved maskinen og ikke kun ved hovedhanen.
Afløb. Både smeltevand fra beholderen og skyllevand fra produktionen skal væk, og det skal kunne løbe med fald hele vejen.
Strøm. En gruppe, der ikke deles med køkkenets øvrige store forbrugere.
Står et af de tre krav åbent, kan maskinen godt tændes, men den kommer til at fejlmelde, lugte eller køre dårligt — og det bliver tolket som en fejl i maskinen, selvom det er en fejl i installationen.
Tallene, der afgør om det overhovedet kan lade sig gøre
Vandtryk er den ene hårde grænse. Isterning-maskine.dk’s gennemgang af en isterningmaskine med fast vandtilslutning
angiver et arbejdsområde på 1 til 6 bar, et afløb inden for 1-1,5 meter og 230V/10A på langt de fleste modeller, hvor maskiner over 150 kg i døgnet kan kræve 400V. De tal er det, der afgør, om et bestemt hjørne af køkkenet kan bære maskinen, eller om der skal føres nyt frem.
Leder man efter en maskine til et personalekøkken, er isterning-maskine.dk et godt sted at begynde — både bordmodellerne med tank og de professionelle med fast tilslutning står samlet der.
Den anden grænse er vandkvaliteten. Hårdt vand betyder hyppigere afkalkning og uklar is, og et kombineret partikel- og kalkfilter er den billigste forsikring mod begge. Samme kilde sætter filteret til 800-1.500 kr. med et skift om året.
Forbruget sat i perspektiv
Strøm er sjældent det, der vælter beslutningen, men det hjælper at kende størrelsesordenen. Bolius oplyser i sin gennemgang af de store strømslugere, at en gennemsnitsdansker bruger ca. 1.600 kWh om året i sit hjem, og at Energistyrelsen vurderer, at forbruget kan reduceres til ca. 1.000 kWh om året. En maskine i et personalekøkken ligger i samme størrelsesorden som et husholdningsapparat — ikke i nærheden af et køleanlæg.
Valget mellem de to kolonner er i praksis et valg om, hvor meget der skal huskes hver dag. Kører maskinen selv, falder den ud af arbejdsgangen; skal den fyldes, bliver den en opgave, der skal placeres hos en person.
Hvad vandkvaliteten gør ved resultatet
To maskiner af samme model kan give forskellig is, og forklaringen er sjældent maskinen. Hårdt vand indeholder mere kalk, og kalken sætter sig både i isen, som hvide skyer, og på de flader inde i maskinen, hvor vandet fryser. Resultatet er is, der smelter hurtigere og smager af det, den har stået i.
Filteret er derfor ikke et tilbehør, men en del af installationen. Et kombineret partikel- og kalkfilter fjerner både klor, bismag og kalk, og skiftes typisk hver sjette til tolvte måned afhængigt af forbruget. Regnet på et filter til 1.000 kr., der skiftes en gang om året, bliver det 1.000 : 12 ≈ 83 kr. om måneden — mindre end det koster at kassere en portion is om ugen, fordi den ikke er klar.
De fem fejl, der opdages for sent
Næsten alle sammen handler om slanger, og næsten alle sammen opstår i det øjeblik maskinen skubbes på plads:
Afløbsslangen stiger. Lægges slangen i en bue op over en kant, står vandet stille i bunden af buen. Slangen skal falde på hele strækningen.
Vandhanen deles med opvaskeren. Når opvaskeren fylder, falder trykket, og maskinen får for lidt vand i netop de minutter.
Der er ingen stopventil. Så bliver hvert filterskift en opgave, der kræver en VVS’er i stedet for fem minutter.
Slangen klemmes bag maskinen. Tjek vandflowet, når maskinen står der, hvor den skal stå — ikke før.
Maskinen står skævt. En maskine ude af vater tømmer ikke beholderen ordentligt, og isen bliver ujævn.
Rækkefølgen, der ikke skal laves om
Arbejdet tager en formiddag, hvis det gøres i den rigtige orden, og en hel dag hvis det ikke gør:
Mål pladsen op med 10-15 cm luft på siderne og bagud, og tjek at døren kan åbne hele vejen.
Monter filteret på hanen, før slangen sættes på maskinen. Gøres det omvendt, skal slangen af igen.
Åbn for vandet og se efter utætheder, mens maskinen stadig kan trækkes frem.
Før afløbsslangen med fald og fastgør den, så den ikke kan hoppe op igen.
Skub maskinen på plads, juster fødderne til vater, og kassér de første portioner is.
Skriv datoen for næste afkalkning i kalenderen med det samme.
Det sidste punkt er det, der oftest bliver sprunget over, og det er samtidig det eneste, der koster ingenting.
Hvornår det ikke er værd at tilslutte fast
Er behovet et par kilo is om ugen, er der ingen grund til at røre ved vand og afløb. En bordmodel med tank klarer det, koster en brøkdel og kan flyttes, og den eneste omkostning er, at nogen skal fylde vand på. Grænsen ligger omkring et dagligt forbrug: skal maskinen levere hver dag, bliver tanken en daglig opgave, og daglige opgaver er dem, der glipper.
Skal køkkenet bygges om inden for et år, gælder det samme. En fast tilslutning, der skal flyttes, er arbejdet to gange, og i mellemtiden kan en tankmodel dække behovet uden at binde noget.
De tal, der skal huskes
Tre tilslutninger, to grænseværdier og én rækkefølge. Vandtryk mellem 1 og 6 bar, afløb med fald, egen gruppe til strømmen — og et filter, der skiftes en gang om året. Er de ting på plads, forsvinder maskinen ud af arbejdsgangen, hvilket er hele pointen med at tilslutte den fast.